Om Lukkeren
I de gode gamle dage, var alt mekanisk og de enkelte dele i et kamera blev opkaldt efter deres funktion. Lukkeren var dengang en mekanisk dingenot i kameraet som lukkede lyset ude, så filmen kun blev belyst når det var ønsket.
Historien
De allerførste kameraer havde blot en hætte over linsen, som fotografen skulle fjerne i et snuptag, og efter fingerspitsgefühl sætte på igen. De første film var ligesom denne metode, ganske upålidelige og særdeles dårlige til at fange lys, så det var ret ligemeget om filmen fik 1 sekunds lys eller 4 sekunder. Fotografen havde kun få virkemidler og kendte sit apparat, og kunne derfor tage udmærkede billeder med lidt øvelse.
Efterhånden som ting kunne laves mekanisk mere avancerede, fik man mulighed for at lave automatiske mekaniske lukkere. En fjeder skulle nu trække et lærred med en revne forbi filmen, når fotografen udløste fjederen. Systemet kunne juseteres mere eller mindre med en knap så hastigheden kunne justeres. Samtidig blev filmene mere og mere udviklede og standardiserede, og kunne nu nå at fange lys på brøkdele af et sekund.
Dippedutten der skulle bruges til at slå lukkeren fra, blev kaldt en udløser, idet den frigav fjederen der skulle trække lukkeren forbi filmen, og det kaldes stadig udløseren den dag i dag. Efter billedet var taget, skulle fjederen strammes igen og det blev bygget ind i de fleste kameraer, så det skete samtidig med at filmen blev trukket frem med et billeds bredde. Senere igen blev dette bygget med en lille motor, så man ikke mere skulle tænke på det.
Når første dette princip blev de facto standard, kunne man udvikle det til perfektionisme, og den mekaniske lukker er faktisk stadig i brug i de dyreste digitale kameraer der købes i dag.
Digitale lukkere
Almindelige digitale kameraer nu om dage, har slet ikke en mekanisk lukker i linsen, idet man nu kan styre det elektronisk direkte på den elektroniske film der sidder i stort set alle kameraer i dag. Og lukkeren skal ikke forveksles med den mekaniske beskyttelse der er på nogle compact digitale kameraer som blot beskytter linsen mod fedtfingre og støv.
På et moderne digitalt kamera sætter man lukkertiden elektronisk uanset om den er mekanisk eller elektronisk, og den kan typisk sættes til mellem flere sekunders åbningstid og ned til måske få tusindedele af et sekunds åbningstid.
De dyrere kameraer har flere samtidige systemer til at styre lukkeren og der er på selv billige kameraer en meget avanceret styring af lukkerfunktionen.
Automatik
De fleste kameraer i dag styrer normalt selv lukkertiden ved at måle lys og indstråling på linsen, og dermed beregne hvordan lukkeren bedst stilles i samme øjeblik der trykkes på udløseren. Faktisk styrer man ikke selve lukkeren på de fleste digitale kameraer, men man styrer blot hvor længe opsamlingen af fotoner skal ske, og dermed hvor længe man venter med at aflevere de elektroner der er omdannet fra fotoner, til videre digital behandling.
Men der er stadig et forhold mellem lukkertid og hvordan billedet kommer til at se ud. Derfor er der på de mere avancerede kameraer mulighed for at styre lukkerens tid. Det bruges til at lave billed effekter. Effekten af en meget kort lukkertid er at selv hurtigt bevægende emner i billedfeltet står klart og tydeligt i billedet, som om de er fastfrosset, på trods af at det menneskelige øje ikke engang kan følge med. Omvendt betyder en lang lukkertid at emnerne i billedet ser udtværede ud, hvis de bevæger sig mens lukkeren er åben.
På de endnu mere avancerede kameraer kan kameraet selv analysere billedet og finde den lukkertid der bedst passer til motivet. Er motivet meget i bevægelse vælger kameraet en særlig kort lukkertid. Men kameraet kan jo ikke vide om det lige netop er det modsatte man ønsker, så derfor er der altid program indstillinger til, selv at få lov at styre lukkeren.
Eksempler
Herunder kan man se effekten af en varieret lukkertid på noget som har en konstant hastighed, og som derfor er optimalt til denne slags forsøg, nemlig et lille vandfald.
Vandet kan altså komme til at se ud som en vildt fossende strøm, eller som et roligt flydende vandfald, eller igen som om billedet er tegnet helt tydeligt op, hvis lukkertiden er helt kort.
Når man ændrer lukkertid styrer man også hvor meget lys man opfanger på billedet. En lukkertid på 1/10 sekund giver måske et bestemt antal fotoner pr. lyssensor, hvor en lukkertid på 1/100 sekund så kun giver en tiendedel antal fotoner for det samme motiv. Derfor styrer man også åbningen bag ved linsen, det man kalder blænden, for at kompensere for dette lystab. Blænden kan du læse om på en anden fotoskole side.
Så hvis man styrer lukkertiden bør man lade kameraet styre blænden for at beholde et optimalt belyst billede, uanset hvilken lukkertid man vælger at bruge. Dette er en meget brugt program indstilling der kaldes 'S', hvilket står for 'Shutter' på engelsk, altså det danske 'Lukker'. Dette skal forstås sådan, at fotografen vælger at styre lukkertiden frem for at lade kameraet vælge en optimal lukkertid. Når program indstillingen 'S' er valgt, styrer det automatiske kamera så selv blænden, sådan at lysniveauet i billedet forbliver optimalt.
Se eksemplerne herunder, som er taget med noget der svarer til programindstillingen 'S'. Jeg har som fotograf så styret lukkertiden i 6 forskellige tider på 1/8 sekund, 1/10 sekund, 1/40 sekund, 1/50 sekund, 1/125 sekund og endelig 1/250 sekund. Jeg har til til gengæld prøvet at fastholde blænden her, for at vise at lysniveauet i billedet reduceres med en hurtigere lukker.
1/8 sekund
1/10 sekund
1/40 sekund
1/50 sekund
1/125 sekund
1/250 sekund
Lidt hovedregning
Bemærk at jo hurtigere lukkeren lukker, dvs. 1/8 er langsomt og 1/250 er meget hurtigere, så kommer der mindre lys i billedet. Denne sideeffekt er fastholdt i eksemplerne for at tydeliggøre hvad lukkeren betyder for lyset i billedet.
Det skal også lige forklares at vandet nok bevæger sig med ca. 1 meter i sekundet. Dvs. at hvis lukkeren er 1/100 sek, vil vandet i billedets belysningstid så bevæge sig ca. 1 cm. Man skal altså kunne regne lidt i hovedet når man tager billeder, for at få den effekt man ønsker. Hvis vandet skal stå helt klar frem dråbevis, skal man altså ned på 1/1000 sekund. Det kræver omvendt en del lys at kompensere for den kortere lukkertid.
Det menneskelige øje har en lukkertid der kan omregnes til noget der ligner en kamera lukkertid på ca. 1/50 sekund. Vandets udseende vil derfor være mest naturligt i udseende, hvis kameraets lukkertid stilles på 1/50 sekund.